Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder at bruge cookies, når du klikker dig videre til næste side. Du kan sige Nej tak til statistik ved at klikke her. Vi bruger en cookie, så systemet kan huske, at du har svaret "Nej tak".

Hvis du helt ønsker at undgå cookies, skal du slå dem fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg.

Læs mere om IT-Universitetets brug af cookies.

Acceptér cookies

ITU

ITU Professional Courses

Om ITU Professional Courses

IT-Universitetet har etableret ITU Professional Courses, som udbyder kortere, intensive kurser på højt fagligt niveau henvendt til it-professionelle. Kurserne beskæftiger sig med højaktuelle og konkrete behov for kompetencer. De udbydes inden for alle aspekter af it, herunder forretning, design, teknologi, brugervenlighed og processer.

Fælles for kurserne er, at de
  • forløber over en til fem dage
  • adresserer fremtidens udfordringer
  • undervises af forskere, eksterne lektorer og erfarne professionelle
  • er baseret på den nyeste viden

Eksempler på kurser: Ledelse og styring af digitalisering, Big data/data mining, digitale forretningsmodeller, sikkerhed og softwareudvikling.

ITU Professional Courses arrangerer også specialkurser tilpasset en enkelt virksomheds behov. Disse kurser kan afholdes hos virksomheden eller på IT-Universitetet og på tidspunkter, der passer til virksomhedens ønsker. Du er velkommen til at kontakte os og diskutere indhold og rammer for et specialkursus.

Deltagere på ITU Professional Courses får et kursusbevis, når kurset er afsluttet.

DIG

Kurserne er henvendt til dig, der ønsker at styrke din faglighed inden for specifikke it-relaterede områder. Du har sikkert allerede en del erfaring, som du ønsker at bygge videre på inden for fx områder som forretning, design, teknologi, brugervenlighed eller processer. Det kan også være, at du gerne vil opdage nye emner eller have teori på den praksis, du udfører i din hverdag.

Kurserne er relevante for alle, der arbejder med softwareudvikling, it-arkitektur, digital forretningsudvikling, digitalt design, it-ledelse eller andre områder, hvor it spiller en central rolle.

ITU Professional Courses tilbyder også skræddersyede kurser til virksomheder. Læs mere om den type kurser her.
studerende på ITU

Åbent Hus den 14. marts om efteruddannelser, enkeltfagskurser og kurser under ITU Professional Courses


Tilmeld dig her

For virksomheder

Skræddersyede kurser under ITU Professional Courses udvikles i tæt samarbejde og dialog med virksomheder og tilpasses deres individuelle og specifikke behov for læring og faciliteter (tidspunkter og placering). På den måde understøtter kurserne organisatorisk udvikling samtidig med at den nødvendige viden bliver forankret på individniveau.

Kurserne baserer sig på samme høje akademiske niveau og erhvervsnære praksis som øvrige kurser under ITU Professional Courses og kan være alt fra individuel læring til undervisning af faglige grupper.

For mere informationer om skræddersyede kurser kontakt venligst:

Jørgen Staunstrup
Leder af ITU Professional Courses
T: 2049 9829
E: jst@itu.dk

billede af studerende

Undervisningen

Undervisningen er en kombination af præsentation, øvelser og gruppearbejde. Ud over det teoretiske og faglige bidrag fra undervisere, erhvervsfolk og eksperter vil også deltagernes egne  professionelle erfaringer blive inddraget i undervisningen.

Kurserne undervises af forskere, eksterne lektorer, erfarne professionelle og eksperter inden for det område, som kurset beskæftiger sig med.

Længden på kurserne varierer efter emnet, men vil normalt være mellem en og fem dage.

Faciliteter
ITU Professional Courses undervises primært på IT-Universitetet uden for almindelig arbejdstid som fx aftentimer og weekender. Vi bestræber os på at yde en særlig service og forplejning som fundament for et godt læringsmiljø.

Praktisk info

Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling på alle kurser under ITU Professional Courses. Prisen for et kursus varierer (længde, underviser og omkostninger), prisen er normalt ca. 5000 kr. per kursusdag. Kurser er typisk på mellem en og fire dage. 

Adgangskrav og tilmelding
Kurserne udløser ikke ECTS-point og knytter sig ikke til IT-Universitetets øvrige uddannelser. Derfor er der heller ingen adgangskrav til kurser under ITU Professional Courses.