ITU-studerende udvikler projekter i Danmarks første Smart Village

15 kandidatstuderende brugte efterårssemesteret på at udvikle digitale løsninger til den lille by Svebølle.

Business ITUddannelsegrøn itLea Schick

Den vestsjællandske landsby Svebølle er en af verdens første Smart Villages, hvor alt fra veje til lygtepæle og skraldespande er blevet udstyret med sensorer. Byen fik i efteråret besøg af de studerende fra kurset ’Sustainable Innovation and Smart Cities’ på ITU, som brugte tre måneder på at udvikle projekter, der udnytter smart city-infrastrukturens potentiale for at forbedre hverdagslivet.

Projektgrupperne udviklede blandt andet spillet ’GoGrøn’, der på en underholdende måde informerer byens skoleelever om, hvad det vil sige at bo i en smart city og ’Hulen’, et digitalt legeområde, der forbinder fysisk aktivitet med indlæring.

Den 8. december fremlagde de studerende projekterne for underviserne Lea Schick fra ITU og Trine Plambech fra Alexandra Instituttet samt et dommerpanel bestående af repræsentanter fra Kalundborg Kommune.

Læs mere i denne artikel på Alexandra Instituttets hjemmeside.

Se billeder fra fremlæggelserne nedenfor (foto af Benedikte Hansen):

Smart City Svebølle.

Smart City Svebølle.

Smart City Svebølle.

Mere information

Lea Schick, postdoc, email leaschick@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk