Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder at bruge cookies, når du klikker dig videre til næste side. Du kan sige Nej tak til statistik ved at klikke her. Vi bruger en cookie, så systemet kan huske, at du har svaret "Nej tak".

Hvis du helt ønsker at undgå cookies, skal du slå dem fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg.

Læs mere om IT-Universitetets brug af cookies.

Acceptér cookies

ITU

Kandidat i
Games

Om Uddannelsen

Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Spil giver dig teknisk, teoretisk og praktisk viden om, hvordan computerspil fungerer, hvordan man designer dem, og hvordan de påvirker os socialt. Du kommer til at arbejde med nogle af verdens førende spilforskere, og du vil få chancen for selv at blive computerspildesigner.

At spille spil kan være en kommunikationsform, et læringsværktøj, en vej til socialt samvær og underholdning. Uddannelsen i Spil giver dig indsigt i mediet, og du får mulighed for selv at skabe fremtidens computerspil.

På kandidatuddannelsen i Spil beskæftiger du dig med computerspil på både et teoretisk og et praktisk plan. Du kommer til at lære om computerspillets kulturelle betydning, hvordan man bidrager til udviklingen af computerspil, og hvordan man tilpasser spil og leg til andre kommunikations- og mediedomæner. Du kommer til at udforske potentialet i spil gennem arbejdet med nye teknologier.

Uddannelsen har et internationalt perspektiv og al undervisning foregår derfor på engelsk.

Du kan vælge mellem to spor med hvert sit faglige fokus:

  • SpilDesign
  • SpilTeknologi

Alle studerende har ofte fælles undervisning og laver flere projekter i fællesskab, men som studiet skrider frem, specialiserer du dig i et af de faglige spor. På den måde skaber du din egen faglige profil og kan fokusere på netop den del af spilverdenen, som du brænder for.

 

 

Studiets opbygning: SpilDesign

På design-sporet får du mulighed for at specialisere dig inden for spildesign og legende oplevelser. På første semester lærer du det grundlæggende inden for designprocesser, prototyping, brugertests samt spils kulturelle betydning. Derudover vil du tilegne dig grundlæggende færdigheder inden for programmering, så du nemmere kan kommunikere med udviklere og selv skabe interaktive prototyper. 

Specialiseringen begynder på andet semester og går i dybden med design af legende oplevelser. På tredje semester har du forskellige muligheder. Du kan bl.a. melde dig til DADIU eller samarbejde med en virksomhed omkring et individuelt projekt. 

 

Som uddannet spildesigner kan du både udtænke ideer og omsætte dem til flyvefærdige, funktionelle produkter. Ud over det teoretiske og metodiske fundament får du solid praktisk erfaring med projektledelse samtidig med, at du lærer at strukturere en designproces. Du lærer at afvikle analyser og brugertest, så du kan udvikle spil, der passer brugernes efterspørgsel og behov. Du vil kunne omdanne dine ideer til produkter enten alene eller i tværfaglige grupper.
 
 
Studiestruktur for Spildesign
1. semester  Foundation Game Prototyping
(7,5 ECTS)
Games & Culture
(7,5 ECTS)
Data-Driven Design & Development
(7,5 ECTS)
Programming for Designers
(7,5 ECTS)
2. semester Specialisation Game Production (Lecture)
(7,5 ECTS)
Game Production
(Interdisciplinary Project)

(7,5 ECTS)
Specialisation
Play Design

(7,5 ECTS)
Elective
(7,5 ECTS)
3. semester Individualisation Specialisation
Play Lab

(15 ECTS)
Thesis Preparation
(7,5 ECTS)
Elective
(7,5 ECTS)
4. semester Innovation Master Thesis
(30 ECTS)

Obligatoriske kurser

Det obligatoriske indhold er fordelt på følgende kurser:

  • Game Prototyping (7,5 ECTS): På kurset er der fokus på anvendt designforskning inden for design af computerspil samt design og udvikling af prototyper.
  • Games & Culture (7,5 ECTS): På kurset formidles de nødvendige værktøjer til at kunne analysere spil fra forskellige vinkler – alt fra klassiske spilteorier og semiotik til transmedia.
  • Data-Driven Production (7,5 ECTS): På dette kursus tillærer du dig analytisk metoder og teknikker til at kunne evaluere design-beslutninger.
  • Programming for Designers (7,5 ECTS): En introduktion til programmering som et designværktøj.
  • Game Production (Lecture & Interdisciplinary Project) (15 ECTS): På disse kurser lærer du det grundlæggende inden for spilproduktion (både design- og softwareudviklingsdelen) ved at lave og afprøve et spil i en tværfaglig gruppe.

På dit andet semester begynder du på din specialisering. Se mere om de forskellige muligheder nedenfor.

 

Valgfag

Derudover har du god mulighed for at skabe din egen profil gennem valgfrie kurser. Som studerende på kandidatuddannelsen i Spil kan du vælge mellem alle IT-Universitetets udbudte kurser på kandidatniveau. Se alle udbudte kurser på IT-Universitetet i kursusoversigten.

 
    Mere

    Skjul

    Studiets opbygning: SpilTeknologi

    Har du programmeringserfaring, og vil du være med til at skabe fremtidens spilteknologier? På SpilTeknologi-sporet får du en solid teoretisk baggrund og praktisk erfaring med programmering og spilteknologier.

    På første semester bliver du introduceret til at fremstille prototyper, lave produktioner på baggrund af analyser samt at programmere specifikt til spil. Du lærer om spils kulturelle betydning, hvilket bl.a. giver dig et historisk overblik over spil. I faget, Game Production, på andet semester deltager du i et tværfagligt projekt, hvor du sammen med din gruppe skal udvikle et spil. På andet semester starter din specialisering også. Her har du faget Data Mining, som fører over i faget Modern Artificial Intelligence på tredje semester. På tredje semester har du desuden mulighed for at deltage i DADIU (hvor du skal arbejde på en stor spilproduktion), at fortsætte din specialisering eller at samarbejde med en virksomhed om et individuelt projekt.

    Som uddannet spilteknolog har du erfaring som spilprogrammør og kan samarbejde på tværs af fagligheder samt udforske nye teknologier.

    Se studieordning for Games.

    Studiestruktur for Spilteknologi 
    1. semester  Foundation Game Prototyping
    (7,5 ECTS)
    Games & Culture
    (7,5 ECTS)
    Data-Driven Design & Development
    (7,5 ECTS)
    Game Programming
    (7,5 ECTS)
    2. semester Specialisation Game Production (Lecture)
    (7,5 ECTS)
    Game Production
    (Interdisciplinary Project)

    (7,5 ECTS)
    Specialisation
    Data Mining

    (7,5 ECTS)
    Elective
    (7,5 ECTS)
    3. semester Individualisation Specialisation
    Modern Artificial Intelligence

    (15 ECTS)
    Thesis Preparation
    (7,5 ECTS)
    Elective
    (7,5 ECTS)
    4. semester Innovation Master Thesis
    (30 ECTS)

    Obligatoriske kurser

    Det obligatoriske indhold er fordelt på følgende kurser:

    • Game Programming (7,5 ECTS): På dette kursus lærer du programmeringsteknikker til computerspil. 
    • Game Prototyping (7,5 ECTS): På dette kursus er der fokus på anvendt design research inden for design af computerspil samt design og udvikling af prototyper.
    • Games & Culture (7,5 ECTS): På kurset formidles de nødvendige værktøjer til at kunne analysere spil fra forskellige vinkler – alt fra klassiske spilteorier og semiotik til transmedia.
    • Data-Driven Production (7,5 ECTS): På dette kursus tillærer du dig analytisk metoder og teknikker til at kunne evaluere design-beslutninger.
    • Game Production (Lecture & Interdisciplinary Project) (15 ECTS): På disse kurser lærer du det grundlæggende inden for spilproduktion (både design- og softwareudviklingsdelen) ved at lave og afprøve et spil i en tværfaglig gruppe.

    På 2. semester begynder du på din specialisering. Du kan læse mere om specialiseringsmuligheder nedenfor.

    Valgfrie kurser

    Som studerende på kandidatuddannelsen i Spil har du mulighed for at vælge blandt IT-Universitetets udbud af kurser på tværs af linjer og uddannelser, og skræddersy din egen profil. I Kursusoversigten finder du beskrivelser af alle kurser, der udbydes på IT-Universitetet.

    Mere

    Skjul

    Specialiseringer

    Der er knyttet en specialisering til hvert fagligt spor, og på 3. semester kan du vælge, om du i stedet vil søge om optagelse på DADIU-specialiseringen.


     

    Et specialiseringsmodul er et progressivt studieforløb, der består af tre dele. Første del er et kursus (7,5 ECTS) og anden del indeholder normalt både et kursus og et projekt (15 ECTS). Tredje del af specialiseringsmodulet er specialeforberedende kursus (7,5 ECTS).

    Specialisering for SpilDesign

    På denne specialisering lærer du, hvordan du kan anvende play design i forskellige designudfordringer. Du kommer omkring alt fra at udforske nye teknologier til at forstå videnskabelig spilteori. Samtidig får du både redskaber og teoretiske grundsten til at skabe innovative og interaktive oplevelser.

     

    Specialiseringen består af følgende kurser:

    • Play Design (7,5 ECTS): Her lærer du at anvende spilteori i praksis og at skabe og designe legende oplevelser.
    • Play Lab (15 ECTS): På dette kursus udforsker du nye teknologier fra et spildesigns-perspektiv samtidig med, at du lærer avanceret spilteori.
    • Thesis Preparation (7,5 ECTS): På dette kursus forbereder du dit speciale ved bl.a. at finde en problemstilling og træffe beslutninger omkring metodevalg.

    Specialisation for SpilTeknologi

    Denne specialierings sigte er at introducere de studerende til forskellige koncepter, metoder og algoritmer indenfor kunstig intelligens (AI) - alle forbundet med og anvendelige i spilproduktion. Fokus vil være på læring via spil.

    Formålet er derudover at forstå design og implementeringen af nye AI-teknikker, der skal bruges til at generere effektive intelligente handlingsmønstre i spil. Der vil også blive sat fokus på, hvordan man bruger de nyeste AI algoritmer til at forbedre spiloplevelsen.
     

    Specialiseringen består af følgende kurser:

    • Data Mining (7,5 ECTS): Her lærer du at analysere problemer inden for data mining og implementere algoritmer for at kunne trække oplysninger ud fra data.
    • Modern Artificial Intelligence (15 ECTS): På dette kursus skal du designe og implementere effektive og robuste avancerede AI-algoritmer.
    • Thesis Preparation (7,5 ECTS): På dette kursus forbereder du dit speciale ved bl.a. at finde en problemstilling og træffe beslutninger omkring metodevalg.
     

     

    Specialisering ved DADIU

    Alle studerende på kandidatuddannelsen i Spil kan ansøge om denne specialisering.

    DADIU (The Danish Academy of Digital, Interactive Entertainment) er et uddannelsesprogram inden for computerspil. Programmet koordineres af Den Danske Filmskole og er et samarbejde mellem universiteter og kunstskoler i Danmark.

    DADIU er en individuel specialisering, hvilket betyder, at de studerende skal søge om optagelse. DADIU er åben for studerende på 3. semester på kandidatuddannelsen i Spil, og programmet gennemføres i efterårssemesteret.

    DADIU-specialiseringen indeholder følgende moduler (30 ECTS):

    • Joint curriculum (7,5 ECTS) 
      Alle studerende følger samme pensum.
      I løbet af de første fire uger af programmet vil de studerende få det teoretiske og praktiske fundament for at udvikle computerspil. De studerende lærer vigtige aspekter af udvikling af computerspil, og de vil blive introduceret til forskellige kompetencer inden for  udviklingsprocessen.

    • Competence Project (7,5 ECTS)
      I løbet af fire uger i oktober vil de studerende får mulighed for at fordybe sig i et bestemt aspekt af spiludvikling, som relaterer sig til deres særlige kompetencer. Projektet er planlagt som en række individuelle kurser. Projektet er desuden også et forberedende kursus til kandidatafhandlingen.
     

     

    • Production (15 ECTS)
      Produktion og præsentation af DADIU dimissionsspil.
      De sidste to måneder af DADIU-semesteret bruges på at udvikle et komplet spil. Hvert hold, der består af ca. 15 studerende, har et rum med computere og software til at udvikle et fuldt fungerende spil.

    Læs mere om DADIU på deres hjemmeside.

    Mere

    Skjul

    cand.it

    Karrieremuligheder

    Kompetencerne, du tilegner dig på Spil-uddannelsen, ruster dig til karrieremuligheder i både danske og internationale sammenhænge. Som færdiguddannet kandidat har du erhvervet dig kvalifikationer, som du kan bruge i mange forskellige arbejdsopgaver i industrien. 
    Du kan for eksempel få job som:

    • Project manager 
    • Game director
    • QA-manager

    Din profil er også målrettet en bred vifte af stillinger i blandt andet softwarehuse, konsulenthuse og offentlige institutioner samt selvstændigt iværksætteri.

    Hvis du læser SpilDesign-sporet, vil du være kvalificeret til at søge job som eksempelvis:

    • Game/Play/Simulation Designer
    • Level Designer
    • Interaction Designer
    • Service Designer
    • Data Analyst
    • Game researcher

    Hvis du læser SpilTeknologi-sporet, du vil være kvalificeret til at søge job som eksempelvis:

    • Spiludvilker
    • Systemudvikler
    • Programmør
    • Software-arkitekt 
    • AI-ingeniør
    • Data Analyst

    Uafhængigt af hvilket spor, du har læst, vil du også kunne arbejde med eksempelvis:

    • Gamification: Design og udvikling af pædagogiske værktøjer, offentlige tjenester eller applikationer.
    • Interaktionsdesign: Arbejdet med engagerende og interaktive, digitale produkter eller services.
    • Spiludvikling: Udover pc-spil og apps kan du fokusere på det legende element inden for bl.a. brætspil og escape games.

    Er du interesseret i at søge en PhD på IT-Universistetet, kan du læse mere om forskningsområderne her.

    Udveksling

    Udveksling og udlandsophold
    Det kan være både fagligt udviklende og se godt ud på CV’et at læse en del af sin uddannelse på et udenlandsk universitet. IT-Universitetet har udvekslingsaftaler med universiteter rundt omkring i verden, og for studerende med faglighed inden for spiludvikling, spildesign og spilkritik vil vi fremhæve:

     

    Undervisningen

    Undervisningen er en variation af forelæsninger, gruppeprojekter og praktiske øvelser, og du bliver undervist af nogle af verdens mest anerkendte eksperter i computerspil, der fortrinsvis kommer fra Center for Computer Games Research.

    IT-Universitetet har et tæt samarbejde med erhvervslivet, og uddannelsen er tilrettelagt så du får mulighed for at samarbejde med private virksomheder. På den måde arbejder du altid med aktuelle udfordringer, og du får mulighed for at skabe kontakt til erhvervslivet allerede under studierne.

    Som studerende på Spil bliver du del af et dynamisk og opfindsomt miljø, og mange studerende oplever, at studiet bliver en livsstil. Forelæsninger, undervisning og workshops er kun én del af studielivet. Den anden del skaber de studerende selv.
    Classroom

    #lifeatitu

    Studievejledning

    Er du interesseret i at læse på en af IT-Universitetets uddannelser, er du velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningen.

    Lokale 3D05 og 3D07
    Rued Langgaards Vej 7
    DK-2300 København S

    Tlf: +45 7218 5240

    Email: studievejledningen@itu.dk